Om JoyTrack

Kontakt:

Joytrack

Himlingøje Bygade 3B

4652 Hårlev

Denmark

 

Telefon: 3033 6731

niels.joytrack@gmail.com

Copyright & layout: JoyTrack/Niels Werner 2017

Om JoyTrack

 

JoyTrack er en énmandsvirksomhed med et stort netværk i musik-og mediebranchen.

 

En mangeårig interesse for indspilning af lyd har været årsag til at JoyTrack har udviklet sig til det, det er i dag.

En 2-spors Movic-båndoptager i de glade 60’ere blev i 70’erne afløst af en Philips PRO 12, der dengang føltes rimelig til sound-on-sound-indspilninger.

Studieindspilninger, jeg i 80’erne medvirkede på i store veludstyrede analoge studier, gjorde ikke den i forvejen kolossale interesse for musikindspilninger mindre—tværtimod.

I 90’erne blev denne verden digitaliseret, og en Power Mac 8100 med Studio Vision-software var pludselig en mulighed i det første lydstudie, vi byggede. Dengang hed foretagendet Mascara Project Studio, fordi musikken jo blev sminket og maskeret i alle ender og kanter. Den non-destructive redigering var en ny og herlig hjælper.

En periode med alt for megen midi og for lidt kritisk sans var kommet. Men ikke for at blive.

Nu har benovelsen næsten lagt sig over den ny digitale teknik, og der skulle igen søges efter den ægte musikalske energi. Det er her de reelle højkvalitets audioindspilninger kommer til sin ret.

 

JoyTrack-studiet skulle så opbygges på den nuværende adresse ud fra princippet selvgjort er forhåbentlig velgjort.

Kunder kom også dengang i et pænt antal, og de fleste vender heldigvis tilbage.

Erkendelsen af at der reelt set var for lidt plads i den ny tilbygning til helt at kunne påtage sig de store og spændende opgaver, der måtte dukke op, kom, og 30 kvadratmetre måtte transformeres om til vort ny studio ved egen hjælp.

I dag er jeg glad og lidt stolt over at en livsdrøm er gået i opfyldelse, nemlig at kunne matche de mest krævende lydopgaver på hjemadressen. Men også lidt stolt over at kunne tilbyde andre vores faciliteter, men også den gnist og know how, der i al beskedenhed er i min musiker-og iværksætterknold.